Tandblegning – et perfekt hvidt smil.
Tandblegning
Nogle tænder bliver med tiden misfarvede fra naturens side. Andre bliver påvirket af fx rygning, kaffe eller te. Er det sket hos dig? Og drømmer du om et perfekt hvidt smil? Hvis ja, kan en tandblegning være en idé. Hos Slotstandlægerne i Hillerød udfører vi skånsomme tandblegninger, der løfter dit udseende væsentligt.
Tandblegning
Få dine hvide tænder tilbage med en tandblegning
Formål
Lysning af misfarvede og gullige tænder
Besøgstid per gang
15– 30 minutter
Resultat
Flot lyst smil
Holdbarhed
Afhænger af livsstil
Antal besøg
1 – 2 gange på klinikken
Fra kr.
2.000,-
Hvad er en tandblegning?
Ved en tandblegning fjerner vi nogle af de organiske farvestoffer, der sidder i dine tænders yderste lag. Vi foretager blegningen ved hjælp af et kemisk produkt med brintoverilte, som opløser og fjerner farvestofferne. På den måde får du et hvidere smil.
Hvordan foregår en tandblegning?
Der findes mange måder at blege tænder på. Hos Slotstandlægerne i Hillerød anbefaler vi typisk hjemmeblegning med blegeskinner, som vi fremstiller individuelt, så vi er sikre på, at de passer til præcist dit tandsæt.
Før vi behandler dig:
a) Vi undersøger tænder og mund og renser tænderne
b) Ud fra et aftryk af dine tænder laver vi blegeskinnerne
c) Vi foretager en farveprøve, så vi kan se, hvor stor effekten af blegningen er.
d) Du skal typisk sove med blegeskinnerne i 7-14 dage (eller bruge dem i 1½ time om dagen). Derefter kontrollerer vi resultatet på klinikken.
Du bør ikke blege dine tænder selv, og du bør under ingen omstændigheder købe blegningsprodukter på nettet. De kan indeholde ulovlige stoffer, der kan skade dine tænder.
Er tandblegning skadelig?
Når man bleger tænder, fjerner man en lille smule emalje. Det kan dine tænder godt tåle, men du bør ikke få bleget tænder for tit, for emaljen bliver ikke gendannet. Hvis du har tendens til misfarvede tænder, kan du med fordel reducere mængden af kaffe, te, rødvin, cigaretter og rødbede, så blegningen ikke skal gentages så ofte.